
Odin Clorius tog patent på fordampningsmåleren i 1913. Følgende måler arbejder udfra dette clorius princip. Denne fordampningsmåler indeholder 2 glasrør. Forrige års glasrør til venstre og nuværende års glasrør til højre. Dette medfører, at måleren efter årsaflæsning kan kontrolaflæses. Skala nr. angiver sammenhængen mellem radiatortypen og måleren og står øverst på måleren.
Når aflæsning fortages, er det en fordel at anvende en lygte. Herved er det nemmere at se væskens overflade. Hold øjnene ud for måleren og følg skalaen fra 0-stregen og ned til væskens overflade. Aflæs herefter skalaen udfor væskens overkant.
Aflæsningen registreres kun i hele og halve enheder.