Dynamiske varmeregnskaber

Et koncept, der kun er godt på papiret

Hvad er dynamiske varmeregnskaber?

Det såkaldte ”Dynamisk varmeregnskab” er et måle- og afregningskoncept, hvor varmeafregningen kobles op på indeklimaet frem for på varmeforbruget. En indeklimamåler måler hver femte minut boligens temperatur, fugt og CO2 og beregner, hvordan de målte værdier placerer sig på en grøn, gul, rød skala for, hvad der er godt for indeklimaet. Holder man et godt indeklima (grøn kategori), er varmeregningen lavest, mens gul og rød udløser en højere regning. Dermed er det slut med at fokusere på sit energiforbrug og spare på varmen, for nu afregnes varmen ud fra indeklimaet og er dermed uafhængigt af det faktiske forbrug. Håbet med de igangværende forsøgsprojekter er, at beboerne vil få et sundere indeklima, og at det samlede energiforbrug samtidigt vil falde, på trods af, at der ikke længere er et økonomisk incitament til at spare på varmen.

Forsøgsprojekter

I flere byer er der i øjeblikket forsøg i gang, hvor man ikke benytter traditionel måling af varme men derimod benytter sig af måling af indeklimaet. Boligforeninger i Haderlev, København og Svendborg er udvalgt til at teste, om lejernes indeklima bliver forbedret til gavn for både ejendommenes vedligeholdelse og beboernes almene sundhed. Konceptet ”Dynamisk varmeregnskab” indeholder dog adskillige spørgsmålstegn og mangler, der gør måling af indeklima uegnede til varmeafregning.

Indeklima og energiforbrug hænger ikke sammen

En af de største udfordringer ved benævnte dynamiske varmeregnskaber er en mistolket forestilling om, at forbruget af energi skulle hænge sammen indeklima. Det er ikke tilfældet. Aalborg Universitet har blandt andet gennem Mobistyle-projektet, der er støttet af EU, påvist, at der ikke er sammenhæng mellem CO2-niveau og forbrug af energi. Her har man fundet, at både boliger med lavt såvel som højt energiforbrug kan have et glimrende indeklima på de målbare parametre: Fugt- og CO2-niveau samt temperatur. Der er med andre ord intet, der taler for, at man kan knytte afregning af varme op på indeklima, som testen med dynamiske varmeregnskaber forsøger. De to ting har ingen relation.

Det er samtidig en fejlantagelse, at et forbedret indeklima i sig selv leder til besparelser på energien. Korrekt indeklimaadfærd er nemlig ikke at sammenligne med energibesparende adfærd. Det kan være det stik modsatte. I ”Vejledning til ansøgning om forsøg med indeklimamåling” skriver Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at lejernes forsøg på at opnå et godt indeklima i visse tilfælde kan bevirke et højere samlet energiforbrug for ejendommen. I energirenoverede ejendomme er der derfor risiko for, at den forventede besparelse på varmeregningen ikke realiseres. Flere faktorer gør sig gældende, når dynamiske varmeregnskaber medfører et øget energiforbrug. Disse faktorer uddybes herunder.

Dynamisk varmeregnskab tilskynder ikke danskerne til at spare på varmen

Uanset hvor man kigger hen, er der konsensus om, at et mindsket energiforbrug har stor indflydelse på vores klima. EU har for eksempel forøget deres mål på området og sigter nu efter en energieffektivisering på 32,5 % i 2030, og i deres reviderede direktiv for energieffektivisering dikteres medlemslandene, hvilket selvfølgelig også gælder Danmark, at der årligt fra 2021 til 2030 skal opnås en besparelse på energiforbruget på 0,8 %.

Det vurderes, at cirka en fjerdedel af hver eneste danskers klimaaftryk i dag kommer fra deres forbrug af varme. Skal vi nå EU’s energieffektiviseringsmål, er det derfor nødvendigt, at vi i Danmark sætter varmeforbruget ned.

Af samme årsag påbyder EU’s energieffektiviseringsdirektiv, at medlemslandene sikrer, at slutbrugerne af fjernvarme, fjernkøling og varmt forbrugsvand bliver udstyret med målere til den mest konkurrencedygtige pris, der præcist gengiver deres energiforbrug. Dette afspejler den danske lovgivning også i Fakturerings- og Målerbekendtgørelserne. Her fremgår det, at forbruget af varme udelukkende skal måles med særskilte målere, og at afregningen af varme skal ske på baggrund af det reelle forbrug.

Bestemmelserne blev vedtaget af et enstemmigt Folketing i juni 1995 under daværende boligminister Ole Løvig Simonsen, og i Målerbekendtgørelsen fremgår det at:

”Reglerne om individuel måling er indført for at motivere til et lavere ressourceforbrug. Når den enkelte selv skal betale for eget forbrug, giver det en direkte økonomisk tilskyndelse til at nedsætte forbruget. Bedre vaner samt udskiftning til apparater og udstyr, der bruger færre ressourcer, medfører på denne måde lavere udgifter til den enkelte familie.” 

De nuværende varmeregnskaber baseret på forbrug giver med andre ord en økonomisk gulerod, hvis man skruer ned for varmen og dermed er med til at gavne klimaet, mens dynamiske varmeregnskaber omvendt ikke tilskynder danskerne til varmebesparelser. Her betaler man for sin varme på baggrund af fugtmåling, CO2-niveau og temperatur og ikke på baggrund af data fra de traditionelle målere af det faktiske varmeforbrug. Bor man i en ejendom med Dynamisk varmeregnskab, kan man andre ord forbruge lige så meget varme, man har lyst til uden at betale for det, når blot man holder sig inden for grænseværdierne for et anbefalet godt indeklima målt på CO2, fugt og temperatur. 

Det fører til næste argument for, hvordan dynamiske varmeregnskaber kan medføre et øget forbrug af energi.

Det lønner sig at fyre for gråspurvene

Landsbyggefonden anfører i et statusnotat om forsøgsprojektet vedrørende forbrugsafregning baseret på målt indeklima (Dynamisk varmregnskab) fra foråret 2020, at beboere med denne afregningsform kan påvirke målingerne ved at skrue op for varmen, samtidig med at man lufter ud. Det giver en fortsat bekvem indetemperatur, mens man samtidig får ventileret boligen og derved undgår et for højt niveau af CO2. På den måde giver indeklimamålingen en lavere varmeregning, end forbruget afspejler, og dermed fyrer man populært sagt for gråspurvene.

Dynamisk varmeregnskab giver ikke incitament til at spare på energien

Indtil videre har de foretagede forsøg med dynamiske varmeregnskaber antydet, at beboere, der tidligere har haft en lav varmeregning på grund af sparsommelighed, har fået lov til at betale mere i varmeforbrug efter forsøget med indeklimamåling. Det forholder sig lige omvendt for de beboere, der tidligere har fået en større varmeregning på baggrund af at større forbrug af varme. De står nu med en lavere varmeregning. Det viser midtvejsnotatet for et forskningsprojekt omhandlende Dynamisk varmeregnskab lavet af Aalborg Universitet i juni 2020. Det samlede varmeregnskab for en ejendom, der har været med i forsøgsprojektet om dynamiske varmeregnskaber, viser, at lejere, der tidligere har haft en lavere varmeregning, nu betaler mere end før, mens andre beboere i ejendommen, der har et højt varmeforbrug, nu betaler mindre.

Indeklimamålere er ikke nøjagtige nok ifølge forskere

Målerne, der skal sikre bedre indeklima, giver mange væsentlige data og brugbar information til såvel indehavere af bygningerne som til beboerne, der kan anvendes til at forbedre indeklimaet og ligeledes til som baggrundsinformation ved renovering af ejendomme. Man skal dog holde sig for øje, at målingerne kan vise sig unøjagtige og dermed vise sig som en udfordring, hvis man begynder at holde dataene for indeklima op mod afregningen af forbrug.

Center for Indeklima og Energi på Danmarks Teknologiske Institut undersøgte i 2018 seks fabrikanters sensorer til at måle indeklima som en del af projekt nr. 349-007, ”Fair Commissioning (FAIR COM)” under Energistyrelsens Forsknings- og Udviklingsprogram. Alle målerne, som forskerne undersøgte, målte såvel CO2-niveau som relativ luftfugtighed og temperatur. Det samme gjorde sig gældende for IC-Meters indeklimamåler, der benyttes til at opgøre forbruget i de nuværende forsøg med Dynamisk varmeregnskab. Undersøgelsen viste, at alle sensorer var nøjagtige på et acceptabelt niveau, når det kom til måling af temperatur, men det samme var ikke tilfældet for målingerne af fugt og CO2-niveau. Blot én af sensorerne, der blev testet, levede op til den lovede nøjagtighed for relativ luftfugtighed fra fabrikantens side, mens der ikke var én eneste af de testede indeklimasensorer, der levede op til den lovede nøjagtighed for CO2-koncentration.

Der er med andre ord risiko for, at beboernes varmeregning bliver opgjort på basis af unøjagtige målinger, hvis man foretager afregningen af forbrug på baggrund af for eksempel målinger af CO2-niveauet.

Risikoen for fejl på CO2-målinger stiger endda løbende, da disse målere skal kalibreres med jævne mellemrum for at undgå, at de driver og måler forkert. Det betyder, at målerens udgangspunkt skal nulstilles til det udendørs niveau af CO2 omkring hver anden uge. Den optimale måde at gøre det på er at tage indeklimamåleren udenfor, hvilket oftest ikke er praktisk muligt. Af samme årsag er hovedparten af målere designet til at kalibrere sig selv med jævne mellemrum, således at de nulstiller sig på baggrund af lavest målt CO2-niveau i den forudgående periode. Hvis beboere kun undtagelsesvist forlader hjemmet, kan det dog vise sig problematisk, da CO2-koncentrationen dermed ikke har mulighed for at komme ned på samme niveau som udendørs. Her vil typisk syge, sengeliggende eller ældre blive ramt, da de opholder sig i deres hjem i størstedelen af tiden.

De nuværende forbrugsmålere, der blandt andet tæller traditionelle varmemålere, skal leve op til strikse sikkerheds- og kontrolkrav fra myndighedernes side, der har til formål sikre en korrekt opgørelse og sikre troværdig dokumentation ved uenighed om varmeregnskabets rigtighed. For nuværende er målere til CO2- og fugtniveau ikke underlagt samme krav for standarder eller kontrol. Der er derfor intet pålæg fra myndighedernes side om dokumentation eller inspektion af målernes præcision i forbindelse med indeklimamålerne, der benyttes ved dynamiske varmeregnskaber. Hverken ejendomsejere eller -beboere har derfor nogen garanti for, at målingerne og dermed varmeregningerne er korrekte. Skulle der opstå tvivl om nøjagtigheden, vil det derfor være vanskeligt at dokumentere en forkert måling, om der er blevet snydt med måleren, eller om andre faktorer har påvirket målingen. 

Mange faktorer kan påvirke indeklimamålere uhensigtsmæssigt

Ikke alene er der tvivl om nøjagtigheden af indeklimamålerne. En anden udfordring ved Dynamisk varmeregnskab er, at målingerne er særdeles påvirkelige af flere ydre forhold.

Udleder man som beboer mere CO2 i hjemmet end de anbefalede grænseværdier, får man en større varmeregning, selvom man har et lille energiforbrug. Er man ældre, har svigtende helbred, er arbejdsløs, hjemmegående, en børnefamilie, har kæledyr eller er man på anden måde i en livssituation, hvor man er tilbøjelig til at udlede mere CO2 i hjemmet end de fastsatte værdier, er der risiko for, at man får en højere regning ved Dynamisk varmeregnskab end ved traditionel varmemåling. På samme måde kan det føre til en større varmeregning, når man tænder stearinlys, laver mad eller får besøg.

Mange øvrige forhold kan også have indvirkning på indeklimamålerne: Direkte sollys, lukkede døre, vinduer og selv vejret kan påvirke målingerne.

Aalborg Universitets føromtalte midtvejsnotat fra forsøgsprojektet vedrørende dynamiske varmeregnskaber angiver blandt andet, at dage med høj luftfugtighed (regnvejr) eller solskin giver beboerne uundgåelige overskridelser af fugt- og temperaturgrænserne. Af samme grund medtager man ikke data fra dage med fugt eller solskin i beregningerne. I 2019 var der 224 nedbørsdage og 1.729 solskinstimer i Danmark, hvilket ikke efterlader mange dage på et kalenderår, hvor målingerne af indeklima betragtes som valide nok til at være en del af Dynamisk varmeregnskab.

Samtidig giver den manglende sikring af modstyring af målerne i forsøget med dynamiske varmeregnskaber mulighed for, at beboerne bevidst eller ej kan manipulere indeklimamålerne. Allerede i 2012-2013 anførtes mulig manipulation som en udfordring i et andet forsøgsprojekt med Dynamisk varmeregnskab. I en DTU-rapport ved navn ”Erfaringer fra projekt Dynamisk varmeregnskab” fra netop dette forsøg nævnes blandt andre ting, at der er mulighed for at snyde med den opsatte måler fra IC-meter ved at tildække den, for eksempel med tøj, i den entré, hvor måleren var opsat, ligesom man også kan lukke døren til det rum, hvor indeklimamåleren er monteret. Som en del af forsøgsprojektet havde man sat supplerende CO2-målere op i de øvrige rum i udvalgte lejligheder i en uge, og i den efterfølgende rapport slog man fast, at i 37,5 % af tilfældene gav målingerne fra de ekstra opsatte CO2-målere og fra IC-meter-måleren forskellige resultater i form af farvede smileyer i grøn, gul og rød afhængigt af, hvor tæt man er på de anbefalede indeklimaværdier.

Korrekt indeklimamåling kræver målere i alle rum

På grund af indeklimamålernes påvirkning fra direkte sollys, deres placering i forhold til døre og vinduer samt at målingen af den enkelte boligs indeklima skal dække hele boligen, er målernes placering naturligvis afgørende. I det nuværende forsøgsprojekt for dynamiske varmeregnskaber bliver der kun opsat én måler i hver bolig, som ikke mindst skyldes de store udgifter ved installationen af indeklimamålerne.

Tidligere nævnte Mobistyle-projekt fra Aalborg Universitet har blandt andet påvist, at der kan være flere hundrede procents udsving i målingerne fra det ene rum til det andet i samme bolig, fordi beboerne anvender rummene forskelligt. Af den grund er det tæt på umuligt at udpege ét sted, der repræsenterer hele boligen, når det kommer til fugt-, CO2- og temperaturniveau og heller ikke må være udsat for direkte sollys, være for tæt på vinduer eller varmekilder som elektriske installationer med mere. Den udfordring bliver endnu vanskeligere i en etageejendom, hvor alle boligerne ikke kan forventes at have én placering, der er repræsentativ for den enkelte lejlighed. For at opnå de mest præcise målinger er det derfor nødvendigt med minimum én måler i hver af boligens rum, hvis man ønsker en korrekt afregning af forbruget.

Dansk lovgivning tillader ikke varmeafregning på baggrund af indeklimamåling 

Ifølge dansk lov skal varmeforbrug måles ved hjælp af individuelle varmemålere og opgøres ud fra et faktisk forbrug, blandt andet for at give beboerne et incitament til at forbruge mindre energi. Gældende dansk lovgivning tillader derfor ikke afregning af forbrug på baggrund af indeklimamåling, sådan som Dynamisk varmeregnskab foregår på nuværende tidspunkt. Kun en dispensation fra Trafik-, Bygge- og Boligministeriet giver i øjeblikket boligforeninger midlertidigt lov til forsøgsvist at deltage i projektet med at basere varmeudgiften på opgørelser fra indeklimamålinger, og kun hvis beboerne ønsker at deltage i forsøget.

Techem arbejder for et godt indeklima

Et sundt indeklima er til gavn for både ejendommens stand og beboernes almene sundhed. Målinger af indeklima er et glimrende værktøj til at opnå interesse for god indeklimaadfærd hos beboere, og på samme måde kan målingerne levere relevant information om ejendommen, når der skal vedligeholdes eller renoveres. Hos Techem kan vi tilbyde en bred vifte af indeklimaløsninger, og vi har hele tiden fokus på at innovere og opgradere vores produktportefølje på området. Vi har derfor også en åben tilgang til nye løsninger, der kan gøre indeklimaet i de danske hjem bedre. Vi er dog af den overbevisning, at indeklima og varmeafregning er to uafhængige størrelser, og at god indeklimaadfærd desværre ikke altid rimer på energisparende opførsel. Af den grund mener vi ikke, at dynamiske varmeregnskaber er en farbar vej til at få mere energieffektive bygninger eller formindske danskernes energiforbrug.

Læs mere her.