Reference

Samarbejde baseret på tillid

 ”Jeg sparer tid og undgår en masse bøvl med en fast og pålidelig samarbejdspartner som rådgiver og leverandør. Når det gælder målere, fittings samt efterfølgende services og løsninger har DanVVS og Techem netop derfor haft et tæt samarbejde siden 2003.”

Det fortæller projektleder Tonny Møllegaard fra DanVVS i Odense, der som entrepriseselskab primært beskæftiger sig med større VVS-entrepriser og teknikstorentrepriser.

En byggeplads er som et fodboldhold

”Når vi benytter Techem får vi en kombination af indgående viden om teknologi, løbende produktudvikling, løsninger der fungerer og ikke mindst passion for arbejdsområdet. Derfor skaber vores tætte samarbejde værdi på byggepladserne hver gang”, fortsætter Tonny Møllegaard, som sammenligner dynamikken på et byggeprojekt med sammensætningen af et godt og velfungerende fodboldhold.

”Ved et stort byggeri med 200 nye boliger, er det vigtigt, at der på forhånd bliver sat et stærkt hold med dygtige spillere på alle pladser. Hvis en enkelt af spillerne ikke har styr på sin opgave, kan det nemlig få konsekvens for os alle resten af kampen,” påpeger Tonny Møllegaard om den klare fordel ved at vælge erfarne spillere, som altid kan levere.

Lytter til input

Netop derfor er Techem med på holdet hos DanVVS så ofte som muligt, så Tonny Møllegaard er sikret en rådgiver og leverandør med indgående kendskab til virksomhedens behov og krav. Ved at inddrage Techem allerede i planlægningsfasen, er DanVVS nemlig sikret en række ekstra værdiskabende detaljer i alle byggeprojektets processer.

”Gennem vores lange samarbejde med Techem, har vi erfaret, at der bliver lyttet til vores tilbagemeldinger og input, når der skal videreudvikles på løsninger og services. Vores samarbejde er baseret på gensidig respekt og tillid, og vi kan stå på mål helt uden bekymringer for resultatet, når vi sender Techem på banen,” fastslår Tonny Møllegaard.

Tidsbesparende faktorer

”Når vi får leverancer fra Techem, kommer alle målere, omløbere, kuglehaner og fittings i en samlet levering. Dermed sparer vi tid på monteringen. Techem sørger ligeledes for at matche alle byggeriets adresser med målernumre samt aflæsning af målerne inden aflevering,” fortsætter Tonny Møllegaard om de tidsbesparende faktorer, samarbejdet mellem Techem og DanVVS medfører.

Desuden er det en stor fordel, at OMS (Open Metering Standard) er standard i Techem-målere.

”Vi oplever en støt stigende interesse for adgang til forbrugsdata samt ikke mindst for OMS-løsninger. På én af vores seneste byggesager var OMS et krav fra bygherre, og i samarbejde med Techem leverede vi en samlet løsning inklusiv efterfølgende forbrugsaflæsning og afregning. Det var en gennemtænkt løsning, der sikrede os opgaven, og hvor vi endnu gang fik bevist, det er en stor fordel med en fast samarbejdspartner, som både har indgående branchekendskab, overblik og kender vores virksomhed” påpeger Tonny Møllegaard.